Om Genesi

Genesi har eksisteret siden 2001, og bidrager til udviklingen af organisationer i både ind- og udland. Der arbejdes ud fra et teoretisk og erfaringsmæssigt solidt fundament. Det praktiske og teoretiske fundament skaber unikke resultater, fordi der er mod til, at udfordre organisationens kultur, struktur og lederskab, og samtidig tage højde for de dynamiske markedsforhold organisationen lever i. Vi har stor erfaring med at arbejde i organisationer, hvor forskellige nationaliteter skaber frugtbare synergier, men også støder på hinandens opfattelse af magtdistancer og tillid, og hvor sprogbarrierer er en del af hverdagen.

Thomas Asmussen er indehaver af Genesi og har tætte faglige samarbejdsflader med dygtige konsulenter og konsulentvirksomheder. Det betyder, at Genesi kan løfte både små og større konsulentopgaver.

Thomas Asmussen

Mine specialer og arbejdet ved kunderne
Jeg har en bred forståelse for både forretning og det komplekse liv i organisationer. Mit konsulentarbejde udspringer ofte af en indledende kulturanalyse, der dykker ned i medarbejdernes/ledernes forståelser, det sociale liv og måder at agere og samarbejde på. På den baggrund arbejder jeg typisk med lederudvikling, ledergruppers arbejde og samarbejde samt strategi- og forandringsprocesser. Jeg tør stille de udfordrende spørgsmål og dræbe de hellige faglige køer! Jeg sørger for at få de bedste udviklingsmæssige og ledelsesmæssige færdigheder frem hos mine kunder.

Teoretisk baggrund

  • Sociolog fra Aalborg universitet, med fokus på HR, organisation og bæredygtighed.
  • HD i afsætning
  • Systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK
  • Pædagogikum fra DEL
  • Landbrugstekniker og Landmand

Certificeringer
MPI ledertest, DISCover profil, Belbins teamrolle profil og SPQ*GOLD test

Mit liv i øvrigt
Når jeg ikke arbejder, bruger jeg tiden sammen med min familie og gode venner. Som særlige interesser er løb, vandreture, ski, kajak og fiskeri, som jeg dyrker, så meget jeg kan komme til det.

Skub til og styrk dit lederskab