Det vi arbejder med

Gennemgående funderes en stor del af vores arbejde på en indgående kulturforståelse, nationale forhold og de markedsvilkår organisationen eksisterer under. Vi har en bred forretningsforståelse, og kan derfor arbejde fra både et forretningsperspektiv samt et kultur- og relationsperspektiv.

Strategi- og forandringsprocesser

Vi arbejder med strategi- og forandringsprocesser med udgangspunkt i, at forandringer hele tiden foregår, og at strategier skal give anledning til handling for at forankre de ønskede tiltag. Strategier og forandringer skal give mening for medarbejderne, og dermed skal ledere være meget mere fokuserede på meningsskabende processer end blot på, at få udarbejdet en omfattende strategi. Det betyder, at de strategiprocesser vi er en del af funderes på en forståelse af den eksisterende kultur og inkluderer derfor også ofte centrale medarbejdere.

Ledersparring – det strategiske og personlige lederskab

Denne del tager ofte udgangspunkt i en indledende kulturanalyse og virksomhedens strategi. Ligeledes udarbejdes ofte en ledertest eller adfærdsprofil, der stiller skarpt på det ledelsesmæssige fokus. Der arbejdes med, hvilken indflydelse organisationsstrukturen, organisationskulturen og det personlige lederskab har på de resultater, der skabes. Herunder diskuteres medarbejdernes trivsel og deres performance.

Det strategiske lederskab
Sparring på det strategiske lederskab sætter derfor fokus på hvilke aktuelle forandringer virksomheden og forskellige afdelinger står overfor. Der arbejdes med væsentlige kulturelle og strukturelle forhold, der henholdsvis fremmer og hæmmer de ønskede forandringer. Der udpeges konkrete indsatser, der skal sætte organisationen i stand til at agere i henhold til de ønskede forandringer. Ligeledes arbejder vi ofte med forståelser af samspillet mellem forskellige nationaliteter, tillidsniveauer og magtdistancer.

Det personlige lederskab
Med det personlige lederskab arbejdes med det ansvar, opgaver og lederroller den givne strategi og hverdagens udfordringer lægger op til. Det betyder, at vi sætter fingeren på de udfordringer, der opstår når forskellige tiltag iværksættes. F.eks. når lean og tavlemøder både har forsider og bagsider i forhold til medarbejdernes performance og dermed de resultater, der skabes. Der arbejdes således med, hvad den enkelte leder skal holde fast i og ændre på.

Ledergruppers samspil og effektivitet

Erfaringsmæssigt er ledergruppers arbejde og samarbejde helt central for virksomhedens succes. Vi arbejder derfor med, at gøre jeres ledergruppe til en mere samlet enhed og at blive mere effektfulde. Der sættes fokus på at skabe et forum, hvor gruppens medlemmer gør hinanden gode.

Der arbejdes typisk med tre hovedtemaer

  • Dialog om hovedformålet for gruppens arbejde, samt en dialog om de fælles opgaver/ansvar, der skal sættes et særligt fokus på. Herunder diskuteres de spændingsfelter og forskellige organisatoriske interesser, der skal håndteres.
  • Udfoldelse af de måder gruppen arbejder og samarbejder på, og den betydning det har for virksomhedens kultur. Der diskuteres synergier, kommunikationsformer, samarbejdsmønstre, vaner, feedbackkultur og energi i samarbejdet, der både er fremmende og hæmmende for at blive mere effektfulde.
  • Dialog om individuelle værdifulde bidrag til fællesskabet og arbejdet i gruppen. Herunder diskuteres individuelle roller og rollernes betydning for gruppen og for medarbejderne.
Skub til og styrk dit lederskab