Om kort tid skriver vi 2017 og vi tager hul på et nyt og spændende år. Det giver anledning til at reflektere over det år, som bare er spurtet af sted og nu går mod slutningen.

2016 har budt på mange gode opgaver og oplevelser i Genesi. Hver gang vi løser en opgave giver det os selv en læringsmulighed. Med listen over de mange forskelligartede opgaver i 2016 må vi konkludere, at vi har lært en helt masse.

  • Turene til Kina, hvor Thomas arbejder med organisationsudvikling i en dansk-kinesisk hurtigt voksende virksomhed.
  • Lederuddannelsen, hvor 14 internationale driftsledere afsluttede den uddannelse de startede i 2015, og nu ser sig i stand til at drive gode forandringsprocesser og samtidig være gode ledere.
  • Facilitering af strategiprocesser, korte- som lange. Alle med brugbart output, som er lige til at arbejde videre med i driften.
  • Arbejde med forskellige ledergrupper, hvor lederne har behov for at bruge tid sammen for at bruge tiden til det rigtige.
  • Bacheloropgaven på sociologiuddannelsen, hvor Thomas har sat tillid under lup.
  • Afslutningen på et lederudviklingsforløb, hvor Conny blev certificeret intuitiv leder.
  • Arbejdet med at få salget gjort til en del af hverdagen i organisationer, der ikke ser sig som salgsorganisationer.
  • Samtaler og coaching af enkeltpersoner med brug for nye veje at tænke og måske gå.
  • Team, der af en eller anden grund ikke fungerer optimalt og spilder for meget energi.
  • Det Ambitiøse Værtskab er sat på dagsordnen, i diverse foredrag, både sammen med andre og alene, og i opgaver, hvor dele af det ambitiøse værtskab indføres i enkelte oplevelsesvirksomheder og detailbutikker.
  • At være i stand til at arbejde med gode feedback processer har fyldt en del i flere konsulentopgaver.
  • Vi har også haft fornøjelsen af at lave mange profiler, både den Klassiske DiSC og Everything DiSC –Workplace og Work of Leaders.

Vi er taknemlige for de opgaver vi bliver betroet og som en tilbagevendende kunde formulerede for nyligt ”I leverer bare altid varen”. En sådan reference er med til at styrke vores tillid til at vores kompetencer og det vi tror på i konsulentgerningen er en god cocktail.

Vi er klar til 2017

Vi kan i kalenderen allerede se nogle af de opgaver der venter på os i 2017, men vi ved også at der kommer flere nye og uforudsete opgaver. Vi glæder os til det hele, vi glæder os til at blive ved med at få ”ting til at ske”, om det er strategien, der skal have sig en tur, gøres tydeligere. Om det er lederen eller ledergruppen, der skal arbejde på en ny måde og have øje på ting, de ikke ser i dag. Eller om det er salget og salgsprocesserne, der trænger til at komme under luppen og blive gjort skarpere.

De bedste hilsner
Thomas og Conny